Veganer eller plantebaseret?

Først: Hvor er det dejligt for miljøet at så mange hopper med på veganerbølgen.

For hvert kilo oksekød, du ikke spiser sparer du i gennemsnit 19,2 kg CO2-ækvivalenter. Det er bedre at spise okse fra kødkvæg end malkekvæg, kødkvæg udleder således 12,6 CO2/kg mens kød fra malkekvæg udleder 25,6 CO2/kg. Også ost er med hele 11,3 CO2/kg og pillede, frosne rejer med 10,5 CO2/kg store syndere i CO2-regnskabet. Heri er medregnet alle led i produktionen fra jord til bord: Skovfældning til græsarealer (træer oplagrer mere CO2 end græs/korn), afgrøder til dyrefoder (7 kg foder pr. kg oksekød), brændstof til traktoren og transport af foder, dyr og skrald, strøm til maskiner både på bondegården, på slagteriet, på pakkeriet og i køledisken i supermarkedet, for ikke at tale om koprutter/-bøvser, der indeholder metan, hvis drivhuseffekt er 25 gange større end CO2. Til sammenligning skal du spise 24 kg rugbrød for at udlede 19,2 kg CO2.

Men også vores fælles drikkevandressourcer bliver ædt op af husdyrproduktionen. Hele 15500 liter vand pr. kg oksekød, det er et 23 timer langt bad! Eller 8,6 kg avocado, 1,5 par jeans, 3875 mandler eller 10,2 kg ris. (for at nævne nogle af de mest ressourcekrævende) Desuden går det ud over biodiversiteten både blandt dyr og planter.

Kilder til alt ovenstående: Etisk Råd , Videnskab.dk og Vand med omtanke

Men efter www.veganerudfordringen.dk er der mange, der prøver til. Her får du hjælp og vejledning, opskrifter og madplaner. Et super godt initiativ.

Og så er der dem, der hopper med uden at sætte sig ind i, hvordan det også bliver sundt for dem selv. Én ting er, at det er bedre for miljøet. Men er det også bedre for sundheden?

Nej, ikke nødvendigvis!

Som mine piger på 9 og 11 plejer at sige: “Oreos er også veganske!” Så vegansk betyder ikke sundt. Ligesom glutenfri og sukkerfri ikke betyder sundt!

Flere kendisser har afprøvet veganisme i en måned, altså uden vejledning fra fx Veganerudfordringen, blandt andet Journalist på Information, Lasse Skou Andersen, hvilket der er kommet en hel serie ud af Om at spise dyr. Her delte DF’s ungdomsformand, Chris Bjerknæs, en kronik i går Det er hverken sundt eller naturligt at være veganer, hvor han netop deler den meget nøjagtige definition på forskellen mellem en veganer, og én der spiser plantebaseret kost.

Her klager Chris Bjerknæs primært over de 10 kg, han øjensynligt skulle have tillagt sig på en måned (dog er der en hvis uoverensstemmelse, da han i sætningen efter nævner 8 måneder). Hvis han, som han selv er inde på i kronikken, har levet af plantefars, plantepålæg, plantebaseret ost og proteinshakes, “så man får de proteiner, kroppen hungrer efter”, så tror da fanden, han har taget 10 kg på.

Naturli’ Plantepålæg a la Cotto indeholder 4g fedt pr. 100g, Plantefarsen 10g fedt og VioLife planteost 15g fedt – for ikke at tale om alle de friturestegte, men dog veganske valg, man kan foretage sig hver dag – især i København – pommes frites (16g fedt i en medium fra McDonalds), friturestegte falafler (22g/100g) med hummus (8g/100g), en ½ pose franske kartofler (88g = 25g fedt) og sluttende med 2 store kugler is (ca. 15g fedt). Tro mig, man kan SAGTENS indtage 500 kalorier for meget pr. dag (det er jo bare en proteinshake om dagen mere, end din krop kaloriemæssigt har brug for i de 8 måneder, han har været junkfood-veganer).

Den der med proteinen, som “kroppen hungrer efter“, den må jeg lige vende tilbage til i et andet indlæg!

Han konkluderer afslutningsvist:

“Det kan ikke være sundt at have et så sygeligt og religiøst forhold til sin mad, at man er nødsaget til at indtage kosttilskud, proteinshakes og vitaminpiller for at klare sig og erstatte det tabte.”

“jeg [lever] simpelthen ikke et struktureret nok liv til at planlægge min mad, som det virkelig kræver, hvis man dels skal sikre sig, at der er et vegansk alternativ og tilmed et, som ikke udelukkende består af grøn salat.”

Vi har alle sammen været der!

Alle os, der har fundet balancen og nu lever efter en fuldkorns-plantebaseret kost, startede engang med erstatningsprodukter. Og Chris Bjerknæs har fuldstændig ret, når han siger, erstatningsprodukterne er “propfyldt med E-numre og fedt fra forskellige olier og alt muligt andet, man ikke helt kan finde ud af, hvad er, medmindre man har studeret kemi.” Også Lasse Skou Andersen måtte konkludere, at:

“Jeg må lægge min strategi om. Satse på friske råvarer. Slut med erstatningsprodukter. Så bliver de sidste uger måske ikke så slemme. Så bliver de måske ligefrem gode. Så kan eksperimentet måske alligevel blive en succes.”

Ordet veganer er ifølge Dr. Michael Gregers, en identitet. Man har valgt ikke at spise/bære produkter fra dyr, fordi man ikke etisk kan forsvare det i forhold til dyrene, miljøet osv. Vegansk mad eller et vegansk måltid kan sagtens være sundt og nærende, men det kan også være et Chris Bjerknæs måltid med pommes frites, friturestegte falafler, hvedepizza med smeltet planteost, chips, is, øl og sodavand.

Et plantebaseret måltid behøver derimod hverken indtages uden læderbælte eller med global opvarmning in mente. Det indtages primært af helbredsmæssige årsager – noget vi alle burde tænke over hver eneste dag. Chris Bjerknæs har nogenlunde samme holdning til ‘veganere’, som de fleste andre mennesker. De er lidt småreligiøse, fundamentalistiske og til tider belærende/fordømmende.

Dr. Michael Greger siger, at ethvert skridt mod en fuldkorns-plantebaseret kost, er for dit helbred (og for dyrene og kloden) et skridt i den rigtige retning. Hvis du ikke evner at tage skridtet fuldt ud, så følg Gregers opskrift: Først, skær ned på kødet (flexitar), bliv så pescetar (ingen kød), herefter lakto-ovo-vegetar (kun æg og mejeriprodukter) og til sidst plantebaseret veganer.

Læs mere om forskellen HER.

Mine anbefalinger er bl.a. baseret på T. Colin Campbells anbefalinger i bogen Kinastudiet og indebærer:

1. Spis varieret, giv dermed kroppen det bedste udvalg af mikronæringsstoffer, så klarer den selv resten. Bare husk på, at grønkål & spinat er bedre end iceberg-salat, bønner/linser er mættende og nødder indeholder sundt men meget fedt.
2. Tilskud af B12-vitamin (og D-vitamin om vinteren for nordboere), da et meget sterilt miljø ikke giver mulighed for at blive udsat for jordbakterier, der producerer B12.
3. Spis “en sund kost med friske, økologiske, plantebaserede fødevarer, der stammer fra næringsrig jord, og en livsstil, hvor du regelmæssigt befinder dig udenfor” Kilde: Kinastudiet kap. 11 God Kost
4. Skyd ikke skylden på dine gener og læn dig ikke tilbage efter en dom baseret på gener. Hvis gener ikke aktiveres, forbliver de biokemisk inaktive og har dermed ingen effekt på helbreddet. Selv såkaldte kroniske sygdomme/tilstande kan bedres og i nogle tilfælde helbredes med den rigtige kost.
5. Udeluk alle animalske produkter, lad være med at indregne dem i din madplan. Det er dog ikke endeligt bevist, at 0-10% animalsk protein udgør en væsentlig sundhedsrisiko, så nyd mormors grøntsagssuppe baseret på lidt kyllingefond, farmors boller smurt med Lurpak eller vegetarisk pålæg med æggehvide på sandwichen til skovturen, bare for at sociale arrangementer ikke bliver for svære at deltage i.
6. Leg med nye kombinationer i stedet for at forsøge at erstatte måltider, du kender med kød. Det er nemt nok med Spaghetti Bolognese og Chili con Carne at erstatte hakket oksekød med soyagranulat, men en burger baseret på grøntsagsbøf kommer ikke til at smage, som du kender den fra Burger King. Lav skøre madder med børnene, så I sammen finder nye og sjove erstatninger for leverpostej og spegepølse. Mine piger elsker deres rugbrødsmadder med avocado, kartoffel & purløg, tomat & ristede løg, mørk pålægschokolade & banan, og de griner af moderens tåbelige vingummi-madder på en sjælden lørdag.
7. Tjek et par videoer på YouTube og få en fornemmelse af, hvordan du laver dressing uden mejeriprodukter/olie, hvordan du steger i vand i stedet for smør og bager i ovnen frem for at stege på panden.
8. Så længe du ikke pepper dine grøntsager op med olie, salt, sukker og raffineret mel, så kan du såmænd spise løs, uden af du revner eller tager på.
9. Tapaz! Bare Tapaz! 3 ud af 5 dage spiser vi en fælles fuldkorn med forskellige dips/saucer og masser af frugt og grønt, eller en fælles suppe/sauce med forskelligt fuldkorn og selvfølgelig masser af frugt og grønt. Eksempel.
10. Hvis du er i tvivl, hvorvidt du og dine børn får de næringsstoffer, I har brug for, så tjek og ret til. Skriv ind i Cronometer og se, om I får fx jern og calcium nok i kosten, især aktive børn skal have lidt ekstra fedt og protein i forhold til et par forældre, der gerne vil tabe sig 5 kg. Eller få jeres tal tjekket hos lægen, så kan du også glæde dig over dit faldende kolesteroltal og evt. lavere blodtryk.

Hvis du vil vide mere om den gode overgang, kan du kaste dig over Brenda Davis’ bog Becoming Vegan, der dog desværre ikke er oversat til dansk endnu. Eller læs den danske bog Den plantebaserede kost af Maria Felding & Tobias Schmidt Hansen. Jeanne Schumacher har lavet en super gennemgangsvideo på engelsk. Se den herunder: