Kære Karen Hækkerup
Dette er et svar til din kronik i Information 17. juli 2018 under overskriften “Selvfølgelig skal vi spise kød – det er sundt og bæredygtigt”.
Det er dybt foruroligende, i en tid, hvor vi alle sammen løber om kap med klimaforandringerne, at direktøren for Landbrug & Fødevarer, tidligere politiker og bachelor i statskundskab, der burde have kendskab til kildekritik, skriver en kronik så dybt farvet af hendes erhverv, at hun end ikke formår at anvende saglige kilder indenfor sit eget felt. Skamløst!
Jeg undskylder på forhånd. Der er så mange fejl i denne artikel, at jeg på den korteste mulige plads alligevel har formået at skrive en længere dansk stil. Men jeg synes alle argumenterne er valide, så tag alligevel tid til at læse dem. Du kan jo vælge at stole på mine kilder (som er vedhæftede) – da alternativet er at stole på Karens ord…
- påstand: “Dansk kød er nemlig blandt EU’s mest klimaeffektive, og vores landbrug er en global rollemodel for klimaeffektiv produktion.”
Jeg har ikke adgang til det fulde studie, kan dog se at Italien er det mest klimaeffektive landbrug, Irland det mindst klimaeffektive – ikke desto mindre er korn og grøntsager mange gange mere klimaeffektivt end selv æg, smør og fisk! (Oksekød 13,9 CO2-ækv./kg – Sojabønner inkl. transport til Danmark 0,6 CO2-ækv./kg)
Kilde: http://agro.au.dk/…/Mogensen_et_al_2016_Foedevarernes_klima…
- påstand: “Fra 1990 til 2015 er værdien af landbrugsproduktionen steget med 34 procent, mens udledningen af drivhusgasser fra landbruget i samme periode er reduceret med 20 procent.”
Det er da flot… Eller… Det kan gå hurtigt, det kan gå MEGET hurtigere, hvis du vælger bare én (eller 2 eller flere) kødfrie dage hver uge. (Omregningseksempel: Hvis alle 5 mio. dansker valgte kød fra én dag ugentligt, kunne vi spare lige så meget CO2, som ved at fjerne 385.000 biler fra de danske veje = Ca. 1 ton CO2)
Her kan du jo selv vælge, hvad din samvittighed byder dig: http://www.meatthetruth.com/…/20080517_carbon_savings_uk.pdf
- påstand: “Danske landmænd og fødevarevirksomheder skaber altså kvalitetskød med et højt niveau af fødevaresikkerhed og dyrevelfærd. Tilmed med et lavt medicinforbrug.”
Det er meget muligt, medicinforbruget er lavt i oksekødsproduktionen, jeg kan ikke se Karen Hækkerups kilde – for hun deler næsten ingen med os!
Men hun er selv inde på senere i artiklen, at dette “kvalitetskød” er en “sidegevinst” ved mejeriproduktionen, som har et skyhøjt antibiotikaforbrug mod yverbetændelse: https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/…/mindre-medicin-t…
Her vil jeg slet ikke berøre debatten om, hvorvidt det, at sætte kalve i verden, for at lave mælk, smør og ost, overhovedet kan kaldes “dyrevelfærd”…
- påstand: “For kød indeholder vigtige vitaminer og mineraler”
Ja, kød indeholder vitaminer og mineraler. Men der er ingen af disse vitaminer og mineraler, som du ikke kan få gennem planteføde.
Der er stor fokus på især B12-vitamin, D-vitamin, omega 3-fedtsyrer og jern. Lad mig slå det fast én gang for alle:
B12: “Hverken planter eller dyr kan syntetisere cobalamin, men en række almindeligt forekommende bakterier producerer det, og er den ultimative kilde til cobalamin”: https://www.sundhed.dk/…/klinisk-biokemi/blodproever/vitam…/
D-vitamin: “Solen er den vigtigste kilde til D-vitamin, og kortvarige regelmæssige ophold i solen er bedst. Kun i mindre grad får vi D-vitamin fra kosten”: http://altomkost.dk/…/nae…/vitaminer-og-mineraler/d-vitamin/
Omega 3: Vi har ikke brug for mere omega 3… Vi har brug for mindre omega 6! https://www.gbhealthwatch.com/Science-Omega3-Omega6.php“
Jern: Der er ingen risiko ved at overspise non-hæm-jern, da det optages langsomt i organismen, modsat hæm-jern, der er forbundet med øget risiko for insulinresistens, åreforkalkning og hjerte-kar-sygdomme. (2,3mg jern pr. 100g oksekød – 15,7mg jern pr. 100g sojabønner) https://www.globalhealingcenter.com/…/heme-iron-vs-nonheme…/
- påstand: “samt protein af høj kvalitet, som sikrer os alle de aminosyrer, som kroppen ikke selv danner.”
Proteiner kaldes “høj kvalitet”, når de indeholder alle de essentielle aminosyrer. Derfor kaldes kød ofte “høj kvalitet”… Men vi har ikke brug for lige meget af alle aminosyrer! Og kød indeholder alt for store mængder af bl.a. methionin. Alle planter indeholder også alle de essentielle aminosyrer og fibre! Og hvis der er noget, danskere får for lidt af, så er det fibre. Ca. 25% for lidt faktisk.
http://pilarmartinescudero.es/…/Plan%20protein%20in%20relat…
- påstand ang. vegetarisk/vegansk: “Men det kræver en større indsats og indgående viden om kost. I hvert fald hvis man ønsker at få den optimale ernæring”
Det er et argument, der er så vanvittig langt ude, at jeg ikke gider spilde kræfter på det her! Hvor svært er det at åbne en dåse bønner til dine ris og karrysauce, i stedet for at lave kødboller?! Nej – Jeg gider ikke! Ikke her!
- påstand: “Samlet set ligger danskernes indtag af fersk, rødt kød således på linje med den anbefalede mængde i de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen.”
Dette vil jeg vove pelsen og kalde en direkte løgn!
Danske mænd spiser faktisk PRÆCIS dobbelt så meget kød som anbefalet! https://www.food.dtu.dk/…/indtag-af-foedevarer-og-naeringss…
Kvinder, lidt mindre, nemlig 14% mere end MAX anbefalet.
- påstand: “forbrugernes madspild dokumenterbart er lavere for animalske produkter end for vegetabilske”
Det her er som at skyde sig selv i foden med et oversavet jagtgevær! Hvis man selv blander madspild ind i debatten, er man også selv ude om det! Affald fra kød og mejeri kan brændes … Affald fra frugt og grønt bliver selv til jord!
Desuden… Selvfølgelig er der mere affald fra frugt og grønt end fra kød og mejeri! Hvor meget vejer kartoffelskræller, gulerodstoppe, vandmelonskaller, bananskræl og æbleskrog? Og hvad vejer fedtkanten fra flæskestegen og de kogte knogler fra kyllingen? Seriøst?!
- påstand: “en dækkende, varieret vegetabilsk kost kan kræve flere importerede fødevarer, for eksempel sojabønner”
Ej, nu stopper dumhederne! Importerede sojabønner?! Som er problematiske i forhold til køer, der transporteres levende i timevis til Polen, for at blive slagtet og transporteret tilbage igen?!
I øvrigt bliver importerede sojabønner ikke spist af veganerne! De bliver spist af Køerne!: https://www.dr.dk/…/foder-til-danske-dyr-skader-mennesker-o…
OG ØDELÆGGER REGNSKOVEN!
/Zania Kaas