Det er meget vigtigt, for et hvilket som helst dyr, at spise, hvad det fysisk og anatomisk er designet til, for at forøge chancerne for overlevelse og sundhed.
Når man ser på en art, for at determinere, om de er kødspisere, plantespisere eller altædende, kan man vælge at se på deres adfærd eller deres biologi.
Fra et adfærdsmæssigt synspunkt opfører mennesker sig som altædende, for man ser mange mennesker, der både spiser planter og kød.
Ser man derimod på menneskets biologi fra et psykologisk og anatomisk synspunkt, er historien dog anderledes.
“Although most of us conduct our lives as omnivores, in that we eat flesh as well as vegetables and fruits, human beings have characteristics of herbivores, not carnivores (2). The appendages of carnivores are claws; those of herbivores are hands or hooves. The teeth of carnivores are sharp; those of herbivores are mainly flat (for grinding). The intestinal tract of carnivores is short (3 times body length); that of herbivores, long (12 times body length). Body cooling of carnivores is done by panting; herbivores, by sweating. Carnivores drink fluids by lapping; herbivores, by sipping. Carnivores produce their own vitamin C, whereas herbivores obtain it from their diet. Thus, humans have characteristics of herbivores, not carnivores.”
Selvom mennesker opfører sig som altædende, ligner vores fordøjelsessystem mest chimpansens, som altså spiser 97-98% planter, resten er insekter.
I forhold til fordøjelsessystemet har mennesket, som andre planteædere, en relativt lille åbning i mundhulen sammenlignet med hovedstørrelsen. Vores kæbeben er fæstnet over tandhøjden, og underkæben kan både køre sidelæns, på tværs og mere komplekse tyggebevægelser pga. den udvidede vinkel. Vores kæbeled er mindre stabile og ikke så stærke som kødæderes og ville nemt kunne gå ud af led.
Plantespisere tygger maden for at nedbryde plantecelle-vægge, så næring bedre optages. Maden blandes med spyt, der indeholder fordøjelsesensymer, modsat kødspisere, der sluger stykker hele.
Menneskets hjørnetænder er flade, stumpe og små, formet som en spade og uden savtakker. Kindtænderne er firkantede og flade og gode til at male og knuse. Ligesom planteæderes.
Menneskets mavevolumen er, ligesom planteæderes, ca. 25% af vores fordøjelsessystem. PH-værdien i maven er 4-5, ulig kødædere, der udskiller meget mere saltsyre og derfor har en PH-værdi nærmere 1. Mennesket har en meget lang fordøjelseskanal, ca. 10 gange længden af vores krop, fordi plantefibrene kræver længere tid i fordøjelseskanalen.
Ulig kødædere har mennesket brug for C-vitamin fra planter. Vi udvikler skørbug uden C-vitamin, hvorved vi bliver ude af stand til at lave kollagen, hvilket er byggematerialet til det meste i vores krop. Kødædere behøver ikke at indtage C-vitamin, de kan selv producere det i kroppen.
Der er 2 typer A-vitamin:
- Præformeret A-vitamin (retinol) findes i animalske produkter, som kød, lever, mejeriprodukter, æg og fisk. Kan være giftigt i større doser.
- Beta-caroten findes i planter.
The acute and chronic toxic effects of vitamin A:
“Fossilized skeletal remains of early humans suggest that bone abnormalities may have been caused by hypervitaminosis A (17, 18). From these and other reports, vitamin A toxicity is known to be an ancient phenomenon. Several comprehensive reviews and case studies of vitamin A toxicity, which discuss both acute and chronic excess, have been published (19, 20, 21). Whereas vitamin A deficiency is decidedly the greater problem, especially in developing nations, and has received much attention in terms of public health initiatives, excessive vitamin A intake may be a growing but underappreciated problem.”
Den sidste pointe er faktisk sørgelig.
Et karakteristika, der er unikt for planteædere og ikke kødædere, og som er et problem for mennesker.
“Atherosclerosis affects only herbivores. Dogs, cats, tigers, and lions can be saturated with fat and cholesterol, and atherosclerotic plaques do not develop (1, 2).”
Atherosklerose, åreforkalkning, er kolesterolbelægning i vores blodårer, der kan lukke for blodstrømmen til vores hjerte og hjerne og forårsage hjerteanfald og slagtilfælde. Kolesterol i vores kost er kun til stede i animalske produkter og vi behøver slet ikke tilføre det. Vores krop syntetiserer selv alt det kolesterol, vi har brug for til alle vores biologiske behov.
Åreforkalkning er allestedsnærværende på en vestlig kost med animalske produkter fra meget tidligt i vores liv. Vi ender virkelig med at betale en pris for at opføre os som altædende, når vi biologisk set er designet som planteædere.